Hej allesammen!
Så er det vidst efterhånden på tide at opdatere min blog. Jeg er efterhånden blevet virkelig langsom til at opdatere folket derude i cyberspace, men nu er det altså på tide :-)
Siden sidst har jeg været et smut forbi Danmark, for at tage videre på ferie i Florida, og derefter hjem til Sverige igen. To uger smækfyldt med en masse fantastiske oplevelser!
Onsdag tog jeg togturen til Danmark, blev hentet af min storebror på Nyborg station og vendte snuden hjem mod det sydfynske. Omkring spisetid mødtes jeg med mine yndlings IB-tøser i Svendborg til middag - eller dvs. næsten alle, da der var nogle stykker der ikke kunne nå frem. Men uanset var det så dejligt at se tøserne igen, og få vendt verdens-situationen. Om ikke alle andres verden, så i det mindste vores hver især :-) Heldigvis går det os alle rigtig godt, og som altid løb tiden afsted med snak, historier og grin. Sikke skønne damer <3 Efter vores middag kørte jeg et smut forbi min veninde Signe, og derefter forbi min veninde Freja. Da jeg endelig nåede hjem til mine forældre var der kun 4 timer til vi skulle køre afsted mod lufthavnen..
Den følgende dags tid gik med den alt for lange rejse over atlanten, og efter hvad der føles som evigheder i himlen nåede vi frem til Miami. Pludselig var graderne ganget med 3, sproget skiftet ud og oplevelserne begyndt!
Efter Miami stod turen på følgende:
Cocoa Beach: Kennedy Space Center, hvor vi bla. fandt ud af, at der den kommende mandag ville være opsendelse af en rumraket.
Orlando: Søndagen gik hele dagen i Seaworld og fejringen af min mors fødselsdag. Mandagen stod på opsendelse af rumraket, hvor jeg blev interviewet til aftenens nyheder på amerikanske Channel 5, og derefter shopping i et lækkert center.
Tampa/St. Petersburg: Her stod dagene på sightseeing, bla. på The Pier med pelikaner og delfiner.
Sarasota: Her stod dagene igen på sightseeing, lækker mad og en tur på stranden.
Fort Myers Beach: Her boede vi på den fineste, dejlige sommer-ø kaldet Sanibel. Her stod dagene på strand- og poolture, en cykeltur rundt på øen, hygge på balkonen og smukke solnedgange om aftenen.
Everglades: Everglader er lig med dyreliv og alligators! Vi kørte rundt i et stort område af parken og fik set alligators, holdt en baby-alligator, sejlet i larmende air-boat omringet af brunt og mudret alligator-vand, stukket af en masse myg, spist alligator og vandret rundt i de tropiske jungle-lignende områder.
Key Largo: Her stod den på en ren og skær afslappende aften med lækker seafood og glade mennesker.
Key West: Den smukkeste stribe af små øer, broer, strande, hoppende delfiner, pelikaner i luften, blåt vand, fiskerbåde, familier langs vandkanten og alt andet man forbinder med sommer og glade dage! Turen derned er en oplevelse i sig selv, men selve Key West rummer mindst ligeså mange fine ting. Der en en spansk/sydamerikansk vibe, der er fest og glade dage i de mange fine smalle gader og ikke mindst på hovedgaden Duval Street. Key West rummer Hemingways hus og yndlingsbar og det sydligste punkt af USA's fastland. Der er en surfer-kultur og masser af vandsport for alle, der ligesom mig selv, elsker det blå havvand :-D
Miami: Sidstedagen foregik i Miami, og med en familien Vindel fuldstændig mættet af oplevelser. Det eneste vi kunne overskue var en omgang på negle-salon, en tur i poolen og et smut på en lækker restaurant. Dagen efter gik turen atter engang til lufthavnen og den laaaaange tur hjemad kunne begynde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar